Wilcom Complex Fill vs. Complex Fill med Rotation: Digitalisér uregelmæssige former, huller og stingvinkler uden synlige huller

· EmbroideryHoop
Denne praktiske gennemgang i Wilcom EmbroideryStudio viser, hvordan du digitaliserer komplekse former med Complex Fill og Complex Fill with Rotation (Turning): forskellen på lige vs. kurvede noder (venstre-/højreklik), hurtig auto-afslutning vs. manuel kontrol af huller og stingvinkel, hvordan du tilføjer huller efterfølgende, samt de vigtigste parametre (Overlap, Typical Angle, Run Allowance), der hjælper med at minimere synlige “gaps”/åbninger, når designet bliver broderet.
Ophavsretserklæring

Kun kommentarer til studieformål. Denne side er en studienote/guide til originalskaberens værk. Alle rettigheder tilhører ophavsmanden. Vi genudgiver ikke materialet og vi distribuerer det ikke.

Hvis muligt: se originalvideoen på skaberens kanal og støt dem ved at abonnere. Et klik hjælper os med at fortsætte med tydeligere trin-for-trin, bedre optagelse og flere praktiske tests. Du kan støtte via abonner-knappen nedenfor.

Hvis du er rettighedshaver og ønsker, at vi retter, tilføjer kildehenvisning eller fjerner indhold: kontakt os via webstedets kontaktformular, så håndterer vi det hurtigst muligt.

Indhold

Difference Between Complex Fill and Complex Turning

I Wilcom EmbroideryStudio er Complex Fill og Complex Fill with Rotation (Turning) tæt beslægtede værktøjer, men de løser to forskellige problemer i den virkelige verden, når filen går fra skærm til broderimaskine. Som digitalisør skal du hele tiden tænke i, hvordan lys rammer tråden, og hvordan stoffet reagerer på stingretning (push/pull).

  • Brug Complex Fill (statisk) når objektet skal læses som én ensartet flade (fx baggrundsflader, “gulv”/bund i et motiv). Her ligger tatami-fyldet i én hovedvinkel.
  • Brug Complex Fill with Rotation (flydende/turning) når objektet skal have bevægelse og flow—fx kronblade, organiske former eller vand/”muskelfibre”, hvor stingvinklen skal dreje og følge geometrien.

I videoen bliver værktøjerne præsenteret som standardvalg til uregelmæssige, organiske eller polygonale former—fx “pytter”, skyer og alle konturer, der ikke bare er en simpel firkant.

Side-by-side comparison of a flower shape filled with Complex Fill (one angle) vs Complex Rotation (multi-angle).
Introduction of tools

Hurtig “synstest” til valg af værktøj: Kig på formen, før du klikker første node.

  • Visuelt: Skal det ligne et roligt, fladt tatami-felt (som et tæppe)? Vælg Complex Fill.
  • Visuelt: Skal stingene “omfavne” kurverne og ændre retning undervejs (som et bånd, der snor sig)? Vælg Rotation/Turning.

Faglig tilgang: Softwaren kan regne vinklerne ud, men kvaliteten i udsyet prøve styres af fysik. Stoffet vil altid trække og give sig. Turning/Rotation fordeler belastningen over flere vinkler i kurver og kan derfor ofte give et mere roligt udtryk på organiske former, mens én fast vinkel kan trække stoffet i én dominerende retning.

How to Digitize the Perimeter: Straight vs Curved Points

Step 1 — Select the tool, fill type, and color

  1. Klik på Complex Filling-ikonet i venstre værktøjslinje.
  2. Vælg fyldtype i topbjælken (i videoen bruges Tatami, som giver en tæt, flad dækning).
  3. Vælg en tydelig kontrastfarve i farvepaletten nederst, så du kan se kontur og fyld klart under arbejdet.
Cursor selecting the Complex Filling icon on the left toolbar.
Tool Selection

Checkpoint (visuelt): Markøren bliver til et præcist sigtekors på arbejdsfeltet. Nu er du klar til at tegne konturen.

Step 2 — Build the outline using Left-click vs. Right-click

Det her er “muskelhukommelsen” i Wilcom: venstre for lige, højre for rund.

  • Venstreklik sætter punkter, der danner lige segmenter (skarpe hjørner, knæk).
  • Højreklik sætter punkter, der danner kurvede segmenter (bløde buer, organiske forløb).
  • Skift mellem dem for at følge komplekse konturer.
Triangle shape being formed using straightforward left-clicks.
Creating straight lines
Curved line forming between points created with right-clicks.
Creating curves

Praktisk arbejdsvane: Hvis du klikker ekstremt mange noder tæt, ender du ofte med en “hakket” kontur, der kan give urolige stingforløb. Læg noderne strategisk (hjørner og retningsskift), og lad programmet beregne kurven imellem.

Checkpoint (visuelt): Du ser en wireframe/kontur (“skelettet”) der forbinder noderne, efterhånden som du placerer dem.

Quick fix for a common mistake

Hvis du får sat en node forkert:

  • Ingen panik—du behøver ikke starte forfra.
  • Tryk BackSpace for at slette kun den senest placerede node.
Visual indicator of pressing the BackSpace key on a keyboard overlay to delete a point.
Troubleshooting/Editing
Advarsel
Ergonomi ved digitalisering. Du laver mange små, gentagne bevægelser. Hav den frie hånd tæt på Esc og BackSpace, og hold håndleddet neutralt. Lange sessioner med “klo-greb” på musen giver hurtigt overbelastning.

Pro tip (kvalitetskontrol): Zoom ind, når du sætter kritiske kurver. En kurve, der ser pæn ud ved lav zoom, kan være ujævn, når du ser den tæt på—og ujævn geometri giver ofte urolige sting og dårligere udseende i udsyet prøve.

Closing the Object: Auto-Connect vs Manual Entry Points

Wilcom bruger en sekvens af Enter-tryk til at bekræfte de forskellige trin i objektoprettelsen. Du kan arbejde hurtigt (auto) eller mere kontrolleret (manuel) afhængigt af opgaven.

Option A — Automatic closure (The "Chaos-Friendly" Method)

Når du har tegnet hele konturen:

  1. Forsøg ikke at klikke tilbage på første punkt for at lukke formen.
  2. Tryk Enter tre gange.

Hvad sker der i praksis?

  • Enter 1: Lukker formen.
  • Enter 2: Genererer sting (accepterer standard for huller).
  • Enter 3: Accepterer standard stingvinkel samt start-/slutpunkt (entry/exit).
A completed arbitrary shape filled with red tatami stitches after pressing Enter.
Object completion

Checkpoint (visuelt): Objektet bliver straks fyldt med sting.

Option B — Manual closure (The Control Freak Method)

Hvis du vil styre huller og/eller stingvinkel mere direkte:

  1. Tryk Enter én gang for at lukke objektet.
  2. Stop og kig på hjælpeteksterne nederst i programmet—nu bliver du guidet til næste trin (fx hul).
  3. Herfra kan du oprette hul/huller og derefter definere stingvinkel (og i nogle workflows også styre start/slut mere bevidst).

Faglig anbefaling: Ved gentagne produktionsjobs er manuel kontrol ofte en fordel, fordi du kan planlægge, hvor objektet slutter (exit), så klip/trådskift bliver skjult, og transportsting til næste objekt bliver kortere.

A note on start/end behavior (Nearest Connection)

Videoen nævner indstillingen "Nearest Connection".

  • Til (standard): Programmet forsøger at optimere ved at vælge nærmeste forbindelse til næste objekt.
  • Fra: Du får mere direkte kontrol over, hvor start og slut placeres under oprettelsen.
The 'Options' (Parameters) setting window showing 'Nearest connection' checkbox.
Software configuration

Fejlsøgning: Hvis det føles som om programmet “overstyrer” dine valg for start/slut, så tjek om Nearest Connection er aktiv.

Creating Holes and Defining Stitch Angles

Manual hole creation during object creation

Skal du digitalisere en “donut”-form, skal du have et hul.

  1. Tryk Enter én gang (konturen lukkes).
  2. Digitalisér den indvendige form (hullet) inde i hovedformen.
  3. Tryk Enter (bekræft hul).
  4. Tryk Enter igen (for at sige “ingen flere huller”).
  5. Klik punkt A og derefter punkt B for at definere en linje, der angiver stingvinklen.
Wireframe of a shape closed manually, preparing to add a hole.
Manual closure step
Defining the stitch angle by dragging a vector line across the object.
Setting stitch angle

Checkpoint (visuelt): Du ser en linje hen over objektet—den viser retningen, som fyldstingene orienteres efter.

Editing mode is where professionals win time

Instruktørens pointe er klar: Digitalisér hurtigt, redigér bagefter. Det er ofte hurtigere at få en form på plads og derefter gå i redigering/reshape og finjustere noder, end at forsøge at klikke perfekt første gang.

Faglig note (stingvinkel og push/pull): Stingvinkel påvirker, hvordan stoffet trækker sig.

  • Sting kan “trække” objektet i stingretningen.
  • Og “skubbe” vinkelret på stingretningen.
  • Derfor kan en bevidst vinkel ofte være lige så vigtig som tæthed, når du vil undgå urolige kanter.

Fixing Embroidery Gaps with the Overlap Setting

Komplekse former får ofte counter-filling i segmenter. Det kan give den klassiske situation: det ser tæt ud på skærmen, men i udsyet prøve opstår der små åbninger, hvor segmenter mødes.

A music note shape showing potential gaps (simulated) due to stitch segmentation.
Problem demonstration

The key fix: Overlap (Software Solution)

Videoens løsning er konkret:

  • Ser du åbninger, hvor segmenter mødes, så øg Overlap i Object Properties.
  • Typisk startpunkt i praksis: 3–5 rækker. (Standard er 1 række; 3–5 er ofte nok til at dække uden at bygge for hårdt op.)
Object Properties window illustrating the 'Overlap' parameters.
Adjusting Settings
Visual diagram explaining overlap by comparing it to manually stacking column objects.
Technical explanation

Checkpoint (visuelt): Segmenterne kommer til at “krydse ind” over hinanden på skærmen. Det er meningen—det er din sikkerhedsmargin mod stofbevægelse.

Why Overlap works (The Practical Physics)

Skærmen er matematik. Maskinen er mekanik.

  • På skærmen: Ingen friktion, ingen træk, ingen krymp.
  • I virkeligheden: Stoffet flytter sig, når nålen penetrerer igen og igen.
  • Overlap: Tvinger fyldet til at gå forbi samlingen, så der stadig er dækning, når stoffet “arbejder”.

Advanced settings mentioned

  • Typical Angle (15°): En “fallback”-vinkel, hvis programmet ikke kan reproducere de vinkler, du har angivet.
Typical Angle setting in the object properties.
Advanced settings
  • Run Allowance (0.17 mm): Flytter transport-/løbesting lidt væk fra kanten, så de ikke risikerer at titte ud ved ujævne kanter.
Run Allowance parameter highlighted in settings.
Final parameter review

Decision Tree: Stabilizer & Hooping Strategy

Software kan kun kompensere til en vis grad. Hvis dine åbninger er tydelige, er problemet ofte fysisk (stabilitet/opspænding) og ikke kun digitalt.

1) Er stoffet stabilt (fx denim/canvas)?

  • Ja: Brug en passende tear-away og test med moderat overlap.

2) Er stoffet elastisk (fx T-shirt/polo)?

  • Ja: Brug cut-away—ellers vil stoffet typisk give sig, og du jagter “gaps” i software uden at få ro i udtrykket.

3) Ser du "Hoop Burn" (blanke ringmærker) eller har du svært ved at opspænde lige?

  • Ja: Det er ofte et opspændingsproblem. Hvis stoffet trækkes/skævvredes i rammen, kan det “snappe tilbage” efter udtagning og afsløre åbninger.

Hardware-løsning (når du kæmper med opspænding): Hvis du ofte får åbninger på glatte eller tykke emner, skifter mange professionelle til magnetiske broderirammer. De holder materialet fladt uden at du behøver at overstrække stoffet, hvilket kan reducere “snap-back” og gøre, at dine Overlap-indstillinger faktisk rammer mere stabilt.

Advarsel
Magnetsikkerhed. Stærke magnetrammer er industrielle værktøjer med kraftig klemkraft. Hold dem væk fra pacemakere (ca. 6 inches afstand) og hold kreditkort/telefoner på afstand for at undgå skader på data.

Prep

Succes er 80% forberedelse og 20% udførelse. Før du klikker løs, så tjek de praktiske forudsætninger.

Hidden Consumables & Prep Checks

  • Rigtig nål: En sløv/beskadiget nål kan give trådproblemer og et resultat, der ligner digitaliseringsfejl.
  • Rigtig stabilisering: Cut-away til strik/jersey, tear-away til vævede materialer (afhængigt af opgaven).
  • Plan for broderiramme: Til test er det en fordel at have flere broderirammer til broderimaskiner. En for stor ramme kan give mere vibration/flagging og dårligere pasning. Brug så lille en ramme som muligt, der stadig rummer motivet.

Prep Checklist

  • Software: Valgt "Complex Fill" (statisk) eller "Turning" (flydende)?
  • Hardware: Er rammestørrelsen korrekt? (Mindst muligt = typisk bedst kvalitet).
  • Miljø: Godt lys, og har du styr på Enter-sekvenserne?
  • Hygiejne: Rene hænder (olie/snavs påvirker både tekstil og udstyr).

Setup

Set up your creation workflow (Controlled Chaos)

En stabil arbejdsgang for øvede brugere er:

  1. Kladde: Brug auto-afslutning (Enter x3) for hurtigt at få formerne på plads.
  2. Redigering: Gå tilbage og finjustér kontur, stingvinkel og evt. start/slut.
  3. Fysisk test: Stol ikke kun på skærmen—kør en prøve.

Ved kommerciel produktion er ensartethed afgørende. En opspændingsstation til maskinbroderi hjælper med at opspænde ens fra emne til emne, så samme digitale indstillinger giver samme resultat.

Setup Checklist

  • Input: Bekræftet venstreklik (skarpt) vs højreklik (kurve).
  • Parametre: Start med Overlap på fx 3 rækker som sikkerhedsnet.
  • Visning: Tjek ved normal zoom, og zoom ind ved kritiske noder.
  • Backup: Gem en kopi før større parameterændringer.

Operation

Step-by-step: Complex Fill (Static)

  1. Vælg Complex Fill.
  2. Vælg Tatami.
  3. Spor formen (venstre-/højreklik).
  4. Fejl? Tryk BackSpace.
  5. Handling: Tryk Enter 3 gange.
  6. Kontrol: Se at objektet fylder ud med sting med det samme.

Forventet resultat: En ren, flad fyldflade—god til baggrunde og stabile flader.

Step-by-step: Complex Fill with Rotation (Flowing)

  1. Vælg Complex Fill with Rotation.
  2. Spor formen.
  3. Handling: Tryk Enter én gang.
  4. Handling: Følg programmets prompts og angiv flow-/vinkelvektorer gennem formen.
  5. Handling: Tryk Enter for at afslutte.

Forventet resultat: Et fyld hvor stingene drejer og følger formen—særligt velegnet til organiske motiver.

Converting between the two

  • Vælg et Complex Fill-objekt -> klik Rotation/Turning-værktøjet -> Enter x2.
  • Vælg et Rotation/Turning-objekt -> vælg Complex-værktøjet -> Enter x1.

Operation Checklist

  • Rytme: Rene klik (undgå dobbeltklik og “node-spam”).
  • Proces: Digitalisér -> redigér -> test. Spring ikke redigeringen over.
  • Kontrol: Brug "Stitch Player" (Shift+R) til at gennemse syforløbet før eksport.
  • Dokumentation: Notér hvilke Overlap-værdier der virker på hvilke materialer.

Troubleshooting

Når resultatet ser forkert ud, så tænk: Fysisk -> Mekanisk -> Digital.

Symptom Likely Cause Solution Check Strategy
Åbninger mellem segmenter (stof skinner igennem) Stofbevægelse (push/pull) og segmentering i fyldet. 1. Digital: Øg Overlap til 5 rækker.<br>2. Fysisk: Tjek opspænding—stoffet skal være stramt, men ikke forvrænget.
"Hoop Burn" (blanke ringmærker i stoffet) For hård opspænding / forkert rammetype. 1. Fysisk: Damp/afspænd stoffet.<br>2. Værktøj: Skift til magnetiske broderirammer for at reducere mærker på sarte materialer.
Nåle knækker i tætte fyld For mange noder tæt på hinanden. 1. Digital: Zoom ind og fjern klynger af noder.<br>2. Digital: Tjek tæthed og belastning, hvis motivet bliver for kompakt.
Fyldet opfører sig mærkeligt (spidser/”spikes”) Uheldig nodeplacering eller krydsende kontur. 1. Digital: Brug reshape/redigering til at glatte konturen.<br>2. Digital: Tjek at konturen ikke krydser sig selv.

When the "Software Fix" isn't enough

Hvis du har øget Overlap til 5+ rækker og stadig ser åbninger, så stop med at “skrue” i software alene—så er det typisk et stabilitets-/opspændingsproblem.

  • Forbrug: Er stabiliseringen tilstrækkelig til materialet?
  • Værktøj: Glider rammen? Slidte plast-rammer kan miste greb.
  • Workflow: Ensartet opspænding og placering er nøglen. En hoop master opspændingsstation kan standardisere placering og spænding, så du reducerer variablerne i fejlsøgning.

Results

Når du mestrer forskellen på Complex Fill og Turning/Rotation, går du fra at “klikke mønstre” til at arbejde som en digitalisør, der bygger broderi med intention.

  • Complex Fill: Fundamentet—stabilt, fladt, hurtigt.
  • Turning/Rotation: Penslen—organisk, flydende, dynamisk.

Den professionelle hemmelighed: Digitalisering er kun halvdelen. Selv en perfekt Wilcom-fil kan give åbninger, hvis opspændingen varierer, eller hvis stoffet flytter sig.

Hvis du konstant kæmper med de fysiske begrænsninger i plast-rammer—særligt på tykke jakker eller sarte materialer—kan det være, at dine digitale færdigheder er fine, men at dit udstyr er flaskehalsen. En repositionerbar broderiramme (især magnetiske rammer) kan fungere som et “kvalitetssikkerhedsnet”, så dine softwareindstillinger får lov at virke, som du har planlagt dem.