Table of Contents
1 Introduktion (hvad og hvornår)
Satinfyld er det klassiske valg til smalle bogstaver, kanter og markante hvide detaljer. I emCAD vælger vi et satin-fyld (Fill Stitch = Satin) og styrer dækningen med Stitch Distance, stabilitet med underlag samt effektivitet med optimerede start-/slutpunkter.
Hvornår giver denne metode bedst mening?
- Når formen er smal til mellem-bred og må have en reflekterende, glat overflade.
- Når kanten skal være knivskarp – f.eks. pile, seriffer eller skarpe hjørner.
- Når du vil minimere hopsting mellem dele ved at flytte start/slut.
Hvornår bør du overveje alternativer?
- Meget store flader, hvor kompleks fyld kan give mere ensartet dækning.
- Mikrodetaljer, der kræver tårefri dækning med mindre sting og evt. andre fyldtyper.
1.1 Hvad vi bygger i emCAD
Arbejdsgangen omfatter:
- Valg af korrekt inputværktøj (Input Symmetry) til segmenter, der tegnes med rette og kurvede stræk.
- Indstillinger for satin: densitet (Stitch Distance), længde (Stitch Length), min. sting og split.
- Underlag: Center Run + Zigzag samt kantafstande.
- Shortening til skarpe hjørner og varierende bredder.
- Shape til at flytte start/slut og minimere hopsting.
- Sikker lagring: først DHP (redigérbar), derefter DST (maskinklar).
1.2 Forudsætninger og begrænsninger
- Du bør kende emCAD-grænsefladen basalt og vide, hvordan venstre/højreklik opfører sig under tegning.
- Eksakte mål for bestemte former er ikke specificeret i detalje i kildematerialet. Arbejd derfor visuelt med dine konturer og test på prøvestof.
2 Forberedelse (værktøj og materialer)
- Software: emCAD kørende og klar.
- Fil: Et design med hvide områder, der skal digitaliseres.
- Input-værktøj: “Input Symmetry”.
- Tastaturgenveje: Enter (afslut), Escape (fravælg), Ctrl (rette linjer), Ctrl+Z (fortryd).
Selvom selve opspændingen foregår senere på maskinen, er det nyttigt at tænke montage ind fra start. En stabil indspænding er forudsætning for, at dine underlag får lov at gøre deres arbejde uden at stoffet forskubber sig. I planlægningsfasen kan du overveje, at indspænding på tøj eller tasker bliver nemmere med en magnetisk broderiramme, fordi du kan undgå at deformere emnet under pres – især på tykke materialer.
2.1 Kontrolpunkter før du tegner første punkt
- Træk designet i passende zoomniveau.
- Identificér alle hvide delområder, der skal have satin.
- Afgør hvilke stræk, der bør være helt rette (brug Ctrl), og hvilke der er bløde kurver (brug højreklik under tegning).
2.2 Valg mellem Symmetry og Parallel
I denne arbejdsgang bruges Input Symmetry. Input Parallel kan være relevant, når du vil sikre helt identiske “parallelle” læg, men her er Symmetry den praktiske basis, fordi de hvide områder varierer i retning og bredde.
2.3 Hurtigt tjek: Klar til første segment
- emCAD kører, og filen er åbnet.
- Input Symmetry er markeret.
- Du ved, hvor første startpunkt ligger.
- Du er klar over, hvilke stræk der skal være rette vs. kurver.
3 Indstillinger og placering (setup)
Før du tegner, sætter du dine satin-parametre. Åbn Object Property via højreklik på værktøjet.
3.1 Satinfyld og densitet
- Fill Stitch: Satin.
- Stitch Distance: 0,4 mm for tæt og jævn dækning (mindre tal = tættere).
Bemærk: Du kan teste andre værdier på prøvestof, fx 0,6–0,9 mm for mere åben dækning, men i denne gennemgang anvendes 0,4 mm.
3.2 Stinglængde, split og min. sting
- Forward Count = 1, Backward Count = 1.
- Auto Split: Times = 1.
- Stitch Length (max) = 12 mm. Ved bredere passager undgår du unødige hop; hvis passagen bliver for bred, kan du reducere max (fx 8 mm) så softwaren splitter automatisk.
- Minimum Stitch = 0,5 mm.
3.3 Underlag for stabilitet og 3D-løft
I Effect-fanen: - First Underlay: Center Run. Længde ca. 2,5 mm (i kilden varierer 2–3 mm afhængigt af områdets størrelse).
- Second Underlay: Zigzag. Space omkring 1,5 mm, Length 12, Angle 90°. Zigzag giver volumen og sideværts støtte, så satin kan lægge sig uden at skære ned i stoffet.
- Edge Space (Underlay): Top/bund ca. 0,3 mm, sider ca. 0,2 mm. Det trækker underlaget diskret indenfor kanten, så det ikke titter frem.
3.4 Gem indstillingerne
Bekræft dialogerne (OK/Save), så opsætningen bliver aktiv for den næste tegnefase.
3.5 Hurtigt tjek: Dine satin-indstillinger
- Satin valgt som fyldtype.
- Stitch Distance = 0,4 mm.
- Max Stitch Length = 12 mm; Minimum = 0,5 mm; Split = 1.
- Underlag: Center Run + Zigzag aktiveret.
- Edge Space sat: 0,3/0,2 mm.
4 Arbejdsforløb trin for trin
Her bygger du sektioner: først et zig-zag-forløb, dernæst en kurvet form, og til sidst en pileform. Undervejs bruger du Shortening og Shape til at optimere hjørner og hopsting.
4.1 Segment 1: Rette stræk – zig-zag med Ctrl
- Bekræft, at Input Symmetry er aktiv (Enter giver en “beep”).
- Venstreklik på startpunktet.
- Hold Ctrl nede for at tvinge helt rette linjer; venstreklik dig videre i zig-zag-banen.
- Afslut med Enter.
Forventet resultat: Sektionen gengives som blå satin-sting, der flugter dine rette stræk.
4.2 Aktivér Shortening og optimer slutpunkt
Shortening udlægger dine sting forskudt i skarpe hjørner, så overlappene ikke klumper. - Vælg sektionen og klik Shortening i værktøjslinjen (ikon skal være aktivt).
- Vælg Shape. Træk den røde krydsmarkør (slutpunkt) hen, hvor næste sektion skal begynde, for at forkorte hop. Bekræft med Enter.
Forventet resultat: Hjørner står renere, og din næste sektion kan starte tættere på, så synlige hop minimeres.
4.3 Segment 2: Kurver – højreklik for glathed
- Tryk Escape for at fravælge.
- Vælg Input Symmetry igen og bekræft indstillinger (Enter).
- Venstreklik på korte, rette passager; højreklik på kurver for bløde overgangssegmenter.
- Fortsæt til cirkel/loop er færdig, og afslut med Enter.
Forventet resultat: En jævn kurve uden hakkede kanter, med ensartet densitet hele vejen rundt.
4.4 Segment 3: Pilespids – tegn og flyt startpunkt
- Tegn de rette stræk som i 4.1 og afslut med Enter.
- Vælg Shape, og flyt den grønne firkant (startpunkt) tæt på slutpunktet fra forrige sektion for at reducere hop. Bekræft med Enter.
Forventet resultat: Pilen syes med mindst mulig rejsetråd mellem elementerne.
4.5 Finjustér mellemrum med Shape
Hvis en kant virker for tæt eller viser en uønsket lys sprække, kan du med Shape flytte enkelte punkter en anelse ind/ud og bekræfte med Enter. Små, målrettede justeringer giver hurtig forbedring uden at tegne om.
4.6 Proftip
Når du planlægger broderiet til produktionssygning, kan en opspændingsstation forkorte opstarten på serier. Hvis du arbejder meget med gentagelser, er det en fordel at have en hoop master opspændingsstation i nærheden af maskinen, så positioneringen bliver konsistent fra emne til emne.
4.7 Advarsel
Overdreven flytning af noder med Shape kan forvrænge stingretningen og skabe ujævn glans. Lav hellere to små ændringer end én stor, og brug Ctrl+Z liberalt, hvis resultatet ikke er bedre.
4.8 Hurtigt tjek: Når sektionerne er tegnet
- Shortening er aktivt for sektioner med skarpe hjørner.
- Start/slut er flyttet, så hopsting er korte og logiske.
- Kurver er tegnet med højreklik og ser glatte ud i visningen.
5 Kvalitetskontrol
Kontroller tre gange i processen: efter indramning af første sektion, efter første kurve, og før du gemmer.
- Efter første sektion: Er rette linjer virkelig helt rette (Ctrl brugt korrekt)? Er dækningen tæt uden “ribber” i midten?
- Efter kurven: Ser konturen glat ud, eller er der kantede skift? Justér med Shape eller tegn kurvestykker om med flere højreklik.
- Før gem: Ligger start/slut, så rejsen mellem dele er minimal? Er underlag synligt i forhåndsvisningen langs kanten (burde ikke være det med 0,3/0,2 mm edge space)?
Hvis du ved, at designet skal sys på små felter eller tæt på sømme, kan det være klogt at planlægge monteringen. Ved tykt materiale eller vanskelige placeringer kan magnetiske broderirammer gøre opspændingen mere skånsom for emnet, fordi klemkraften fordeles jævnt.
6 Slutresultat og anvendelse
Når alle sektioner er digitaliseret, har du et sammenhængende hvidt satinforløb med:
- Tæt, men ikke overdreven densitet (0,4 mm) for dækkende hvid.
- Underlag, der støtter mod forskydning (Center Run) og giver volumen (Zigzag).
- Optimerede start/slut-punkter for færre hopsting og pænere bagside.
Herfra gemmer du først som DHP (redigérbar fil), og derefter som DST, så broderimaskinen kan læse filen.
Hvis du arbejder på udstyr, hvor du ofte skifter rammer, er det praktisk at organisere projektnavne efter ramme/position, så du hurtigt finder den rigtige DST. På mange systemer er det ligegyldigt, om du monterer i en klassisk tajima broderiramme eller en mere specialiseret model; DST-formatet beskriver sting, ikke rammemærke.
7 Fejlfinding og gendannelse
Symptom → årsag → løsning.
- Hjørner klumper og ser “tykke” ud
- Årsag: Shortening ikke aktiv, eller stingretning samles for hårdt i hjørnet.
- Løsning: Aktivér Shortening; flyt start/slut, så overlap ikke mødes lige i spidsen.
- Synlig sprække i midten af en bred satin
- Årsag: For lang max stinglængde i en bred passage eller for stor spacing.
- Løsning: Sænk max Stich Length (fx 8 mm), eller øg Auto Split. Alternativt øg underlagets Zigzag-støtte (mindre space) efter test.
- Underlag ses i kanten
- Årsag: Edge Space sat for lavt i forhold til stingens opførsel i stoffet.
- Løsning: Øg Edge Space en anelse (fx +0,1 mm) og test på prøvestof.
- For mange hopsting mellem dele
- Årsag: Start/slut ikke flyttet tæt på næste sektion.
- Løsning: Brug Shape til at trække grøn (start) og rød (slut) markør, så rejsevejen forkortes.
- Satin “bølger” på strikket/blødt stof
- Årsag: Utilstrækkeligt underlag eller stofstabilisering.
- Løsning: Brug både Center Run og Zigzag, og sikre en god fysisk stabilisering i rammen. Overvej, om en mere holdbar opspænding – fx en magnetisk broderiramme til broderimaskine – hjælper med at holde lagene i ro under syning.
- Dækningen er for tæt (trådophobning)
- Årsag: Densitet for lav (Stitch Distance for lille) til materialet.
- Løsning: Prøv større Stitch Distance (fx 0,5–0,6 mm) og test.
Gendannelse: Fortryd med Ctrl+Z; åbn Object Property igen for at rette værdier; redigér punkter med Shape i små skridt.
8 Fra communityet (mini-FAQ)
Der er ingen særlige brugerkommentarer knyttet til denne lektion i vores kilde, men her er korte svar på ofte stillede spørgsmål om de viste trin:
- Hvad er forskellen på Input Symmetry og Input Parallel?
- Symmetry passer til sektioner, du tegner med varierede retninger/bredder. Parallel bruges, når du vil holde identiske, parallelle stræk.
- Hvorfor 0,4 mm i Stitch Distance?
- Det er en tæt dækning, der typisk sikrer opak hvid. Test altid på prøvestof, da materiale og garn kan variere.
- Hvad gør Shortening?
- Det fordeler sting i hjørnerne (nogle ned, nogle op) og mindsker “tykkelsen” i spidser.
- Hvorfor to underlag (Center Run + Zigzag)?
- Center Run stabiliserer banen; Zigzag giver sideværts støtte og lidt loft/3D, så satin lægger sig pænt.
- Skal jeg tænke på rammestørrelser ved eksport?
- DST beskriver sting og fungerer på tværs af mange maskiner og rammer – fra klassiske systemer til nyere løsninger som magnetiske broderirammer til broderimaskine. Planlæg dog stadig din fysiske opspænding efter dit emne og din maskines ramme.
- Kan jeg bruge andre hjælpemidler i produktion?
- Ja, ved gentagne placeringer kan en hoopmaster eller lignende hjælpe med ensartet positionering. Hvis du arbejder meget med trøjer/poser, kan et system som mighty hoops magnetiske broderirammer reducere behovet for at tvinge stoffet i en stiv ramme.
9 Gem korrekt: DHP først, derefter DST
Afslut din session ved at gemme i to skridt: 1) DHP: Den redigérbare master, der bevarer alle objekter og indstillinger. 2) DST: Maskinklar fil (Tajima-format) til syning. Bekræft filtype i “Save as type”, og brug samme filnavn for nem sporing.
Husk at holde en log over dine test (stof, nål, tråd, hastighed). Selve DST er uafhængig af rammefabrikater, så uanset om du indspænder i en broderiramme til brother eller et andet system, er det primært materialet og din fysiske opspænding, der afgør, hvordan de valgte underlag præsterer i praksis.